Den Sorte Safir – Ørkenpigen (1)

sorte-safir-oerkenpigen

Udgiver: Sesam/Carlsen

Udgivelsesår: 2007

Udgave: 1. udgave

Udsolgt: 1. udgave udsolgt fra forlaget

Form: Indbundet

Serie:

Gruppe:

Drengen Aramiel fra den rige oaseby bliver opsøgt af pigen Sif, der tilhører den særlige ørkenstamme völarerne. Hun skal bruge hans hjælp til at tyde bogstaverne på en mystisk gammel æske for at kunne åbne den. Æsken indeholder angiveligt en stor sort safir, som en ond djin stjal fra en rig konge engang for længe siden. Det bliver begyndelsen til et farefuldt eventyr, hvor Aramiel får vendt op op ned på sin rolige hverdag som guldsmedelærling.

Før jeg skrev historien, havde jeg længe haft grundidéen i hovedet: En lidt forsigtig, belæst dreng møder en vild og anderledes pige, der vil have ham med på skattejagt. Da jeg først gik i gang med at skrive, trak jeg på mange inspirationskilder f.eks. Tusind og en nats eventyr og Indiana Jones-filmene for bare at nævne det, der lige falder mig ind. Helt grundlæggende er Den Sorte Safir-serien en vild eventry/action-historie blandet med en mere alvorlig fortælling om kultursammenstød og fordomme. Den kombination er der heldigvis mange, der godt kan lide, oplever jeg, når jeg er ude og holde foredrag på landets skoler.

Bonusinformation: Serien om Den Sorte Safir er også udkommet på svenske forlag Nypon og hedder Den Svarta Safiren. I den svenske udgave er der tale om en læsebearbejdet udgave, der er meget nem at læse. Den Svarta Safiren kan altså også godt bruges i dansktimerne, når der skal læses på svensk.

Denne udgave er udsolgt fra forlaget, men bogen fås i en samlet udgave, hvor alle seks bind er med. Se her.

Uddrag
Min kære læser

Du skal ikke tro et ord af det, jeg fortæller her. Som Sif ville sige: ”Oase-folk kan forgylde en kamellort.” Men derfor må du godt læse videre. Jeg tror, du vil kunne lide historien om Sif og mig og vores jagt på Den Sorte Safir, den største skat i hele Sultanens mægtige rige.

Lad mig begynde min beretning sådan her: Mit navn er Aramiel, og jeg var 13 år gammel og arbejdede som lærling hos min onkel Arbardjan. Han var guldsmed i Rani, en rig og smuk oase-by, der lå ved den store karavanevej. Den vej, der førte silke, krydderier og kaffe mod vest og uld, elfenben og glasvarer mod øst.

En morgen sad min onkel og jeg som altid i værkstedet. Min onkel var ved at lave en halskæde til herremanden, sheik Ibonans ældste datter. Jeg hjalp ham med at holde ilden ved lige, så han let kunne varme de fine guldtråde op. Skodderne stod åbne, for foråret var kommet. Ude i gårdhaven pippede fuglene i citrontræerne, og springvandet plaskede sagte. Jeg ville allerhelst have siddet derude i skyggen med en af mine bøger. Men min onkel holdt på, at jeg skulle lære et håndværk. ’En bog gør dig ikke mæt og rig, Aramiel,’ sagde han altid.

Med ét fik en knurrende lyd mig til at dreje hovedet. I døråbningen stod tre løver. En hun og en han med hvidlig manke og en stor unge. Jeg skreg og sprang tilbage mod væggen, mens jeg holdt den spinkle ildrager op som et våben.

Læserkommentarer
“Jeg synes, Den Sorte Safir var god og rigtig sjov.” Søren 3. klasse

“Den Sorte Safir er ubeskrivelig goood og perfekt. Jeg elsker Sif fordi hun er så sej.” Klara 3. klasse