Den blinde konge (2)

den-blinde-konge-forside

Udgiver: Høst&søn

Udgivelsesår: 2011

Udgave: 1. udgave

Form: Indbundet / eBog / Lydbog

Serie:

Gruppe:

Den blinde konge er bind nummer to i serien om Eriann og Vidar. Egentlig var det slet ikke meningen, at jeg skulle skrive en serie – jeg troede, at Det Levende Sværd var en enkeltstående roman. Da jeg nåede hen til slutningen, fik jeg imidlertid en idé til, hvad der sidenhen skete for de to hovedpersoner, og det viste sig, at historien om den hidsige, viljestærke Eriann og sværdbæreren Vidar slet ikke var fortalt færdig, men skulle fortsætte over nogle bind. I Den blinde konge modtager Vidar et brev med en bøn om hjælp fra Kong Erwin, en af sin fars gamle bekendte. Vidar synes, at han må rejse til kongens borg i Østerfjord for at høre nærmere, og modvilligt følger Eriann med ham. De opdager til deres overraskelse, at kongen har lagt planer for Vidar og Det Levende Sværd, og snart føler Eriann sig tvunget til et umuligt valg: Skal hun svigte sig selv eller Vidar? Bogen bliver endnu engang illustreret af Mårdøn Smet, der har lavet stemningsskabende sort/hvid tegninger.

Omtale
Den blinde konge har fået meget fin omtale mange steder –  bl.a. i Kristeligt Dagblad, hvor Sara Nørholm bemærker, at jeg “skriver som en drøm med et overskud af humor”. Steffen Larsen giver fem hjerter ud af seks i Politiken. Og han er ikke alene: “Det er virkelig en god bog, der har det hele i sig. Spænding, kærlighed, intriger og magiske monstre, der er svære at slå ihjel,” skriver Damian Arguimbau i Weekendavisen.

Uddrag

Første kapitel

Et sværd og dets helt

Våd. Våd til det inderste sæt undertøj. Ikke fordi jeg ikke har prøvet det før. For det har jeg. Jo tak! Men jeg kan stadig ikke fordrage det. Og så er det Vidars skyld. ”Vi når da helt sikkert til en kro, inden det begynder at regne.” Nemlig! Lidt for meget tillid til vores held – endnu engang. Hvornår lærer han at høre på mig? Her rider vi så i den værste efterårsstorm uden et eneste hus i miles omkreds. Lyng, gråris, små forkrøblede buske så langt øjet rækker. Ingen steder at søge læ. Og for at det ikke skal være løgn, tror jeg oven i købet, der er nogen efter os.