Søren fra Sønderslev

Søren fra Sønderslev er en humoristisk højtlæsningsbog om dengang i den skærmløse fortid, hvor ingen brugte sikkerhedseler i bilerne, og de voksne røg som skorstene, også indenfor. Hvad lavede børn egentlig, dengang de ikke havde mobiltelefoner og iPads og gamercomputere?

Drengen Søren fra Sønderslev er elleve år og keder sig sjældent. Han er nemlig ret god til at få idéer til, hvad han kan lave, og det er nok meget heldigt, at de voksne i Sønderslev ikke går og holder øje med, hvad han og hans venner egentlig finder på.

På den måde er Søren i familie med Emil, bortset fra at han ikke kommer fra Lønneberg, men fra Sønderslev. Og så finder hans forældre aldrig ud af, hvad han og vennerne render og laver, så han får aldrig skælud! Historierne om Sørens liv i Sønderslev bygger på min mands barndomserindringer fra en periode, han tilbragte i en landsby i Jylland tilbage først i 1970’erne. Jeg blev inspireret af, hvor stor forskel, der egentlig var mellem hans fortid og det moderne børneliv, selvom der trods alt ikke er gået så mange år. Det var en meget fri barndom med en masse fantasifuld og fysisk leg, som måske også af og til blev en lille smule farlig …

Jeg håber, at børn og de voksne, der måske læser bogen op for dem kan mødes i fælles forundring og snak om, hvor meget børnelivet har forandret sig siden Sørens tid. Måske er noget blevet bedre? Måske er der noget, vi godt kunne bruge lidt mere af i vores nutid? Og så håber jeg selvfølgelig også, at de voksne måske kommer i tanke om nogle historier fra deres egen barndom, som de har lyst til at fortælle videre. På den måde kan fortid, nutid og måske også fremtid binde sig sammen.

På forlagets hjemmeside kan man se et uddrag af Søren fra Sønderslev her, og der findes et Læs og tal-sammen-materiale til bogen her.

På Dansklærerforeningens blog for Grundskolesektionen skriver Jens Raahauge blandt andet om Søren fra Sønderslev:

“Man får mindelser om Astrid Lindgrens tese om, at ens barndom skal være lidt livsfarlig for at føre til livsmod. Handlingen udspiller sig i “gamle dage”, og Cecilie Eken forklarer flere steder forskellene på dengang og nu, en teknik som ofte tager luften ud af handlingens drive, men ikke her. Hendes suveræne sprog- og fortællebeherskelse overvinder dette benspænd. Ja, faktisk bliver bogen både fængslende og oplysende. Denne dobbelte formåen understreges af illustrationerne af Peter Heydenreich, som leverer gamle dage i nutidig dynamikstreg.”

Uddrag

Historien om Søren foregår i gamle dage. Altså ikke i de rigtig, rigtig gamle dage, hvor folk sejlede i vikingeskibe og kæmpede med sværd og den slags, og heller ikke i rigtig gamle dage, hvor folk gik med høj hat og kyse og kørte hestevogn. Den foregår i de lidt gamle dage, hvor børnene ikke sad spændt fast med sikkerhedssele i bilerne, og de voksne røg cigaretter op hovedet på dem både morgen og aften og i øvrigt regnede med, at børn godt kunne finde ud af at lege selv, og ellers var det sundt at kede sig. Sådan cirka dengang de, der er gamle i dag, var små piger og drenge

Søren var nu ikke helt lille på det tidspunkt, hvor den her historie begynder. Faktisk var han lige blevet elleve år, da han kravlede ud fra bagsædet af familiens Morris Mini sammen med sin hund, Balder, og kiggede sig omkring i Sønderslev for allerførste gang. Sønderslev var en landsby i Jylland, der lå omgivet af marker til den ene side og enge og skov til den anden. Den bestod af nogle huse og gårde omkring en vej, som førte andre steder hen, og så var der en lille købmand, en kro, et forsamlingshus, et busstoppested og en losseplads.