Kongebarnet

kongebarnet_ny

Udgiver: Gyldendal

Udgivelsesår: 1995

Udgave: 1. udgave

Udsolgt: Hæftet bog udsolgt, fås som e-bog

Form: Hæftet / eBog

Gruppe:

Kongebarnet udkom i 1995 og er blevet trykt i mange tusind eksemplarer. Den er nu udsolgt i fysisk form, men kan fås som e-bog. Oprindelig havde den en anden forside tegnet af min søster, Rose Eken, den nuværende flotte forside er tegnet af Emil Landgren.

Hovedpersonen er drengen Pil, der er 14 år gammel og er stukket af fra sit ensformige liv som bondesøn for at opleve eventyr og spænding. Ved et tilfælde står han med ét alene med ansvaret for landets nyfødte kongedatter, der skal bringes til hovedstaden, hvis en katastrofe skal undgås. Pil bliver fanget i konflikten mellem de trolddomskyndige magere og landets solpræstinder og får vendt grundigt op og ned på sine forestillinger om, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert.

Kongebarnet er bl.a. en historie om valg: Intet menneske er født hverken godt eller ondt, alle rummer vi begge dele i os, og det er hele tiden vores handlinger, der afgør, hvem og hvad vi er. Da jeg begyndte at skrive romanen, troede jeg selv, at der var ’de onde’, nemlig magerne og ’de gode’ nemlig solkrigerne, men mine hovedpersoner begyndte så at sige at protestere med klichéen i den opdeling, og efterhånden som handlingen skred frem, blev det klart, at tingene bare ikke kunne være så simple. Det kom faktisk også bag på mig, så den udvikling Pil gennemgår, har meget til fælles med det, jeg selv oplevede i min skriveproces.

Kongebarnet var en af tre bøger på prisudvalgets æresliste ved uddelingen af Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 1995.

Uddrag
”Synet, der mødte ham fra toppen af bakkekammen, gav ham atter lyst til bare at tage benene på nakken. Overalt lå døde i forvredne stillinger med gabende sår og blanken ansigter. En kølig brise fik deres hår og kapper til at blafre let. Med blikket afsøgte Pil frygtsomt området, men alle de sorte ryttere var tydeligvis redet bort efter vognen. Til sidst bestemte han sgi for at gå ned på slagmarken for at kigge efter overlevne.
Længe gik han rundt mellem de blødende kroppe, men ikke en af dem rørte på sig. Pil havde aldrig i sit liv set menneker dræbte i kamp og følte en mærkelig lammelse indeni. Ud for en ridder i mørk brynje studsede han. Manden havde mistet sin hjelm og stirrede tomt ud i luften. Ved begge tindinger havde han en tatovering af en sort, nitakket stjerne. Lidt senere bemærkede Pil en anden sortklædt kriger med de samme mærkelige tatoveringer. Han havde aldrig set tegnet før og undrede sig. Hvem var disse mænd?
Efterhånden gik stedets dystre tavshed ham så meget på, at han besluttede at lede efter noget mad og så ellers se at komme derfra hurtigst muligt. Han standsede ved liget af en hest og rodede med sin frie hånd i saddeltaskerne. Snart fik han fat på en læderflaske med vand og en pakke af de flade, hårde rejsebrød, alle vejfarende i Seleah kendte. For at få sin rygsæk af måtte han lægge prinsessen fra sig, og da han rettede sig op, mærkede han, hvordan noget spidst blev presset mod hans ryg.
”Stå stille, knægt. Hvis du så meget som blinker, slår jeg dig ihjel.”