Karanagalaksen Log III – Forbund

Forbund udkom i november 201 og er sidste bind af Karanagalaksen, min science fantasy-serie om styrke og sårbarhed, tillid og svigt, menneskelighed og umenneskelighed. Her i den afsluttende del af historien om Saga Sølvisdatter følger vi naturligvis Saga, men også flere af de personer, hun mødte undervejs i bind to, Tillid, og nye personer dukker også op. Forbund får dermed flere fortællerstemmer, og handlingen foregår på tre forskellige planeter – og naturligvis også ude i rummet. Saga og hendes allierede forsøger at afværge fyrst Almaz’ forsøg på at tage magten over Forbundet, men de er oppe imod stærke kræfter, og Saga vælger at tage en chance og forsøge at finde hjælp på en yderst risikabel måde. Og for fyrstens søn, Illarion, er tiden nu inde til at træffe et valg, han hele tiden har prøvet at undgå.

Jeg har glæder mig over, at Forbund er blevet godt modtaget af anmelderne. I Weekendavisen er overskriften: “En bestået styrkeprøve”, og anmelder Anna Karlskov Skyggebjerg skriver bl.a.: “den spektakulære konstruktion er storladen og helstøbt.” I Politiken er overskriften: “Hun skriver som en engel, og anmelder Steffen Larsen skriver: “Ingen kan skrue en anderledes, poetisk og hverdagspræget historie sammen som Cecilie Eken.”

Q&A Cecilie Eken – Karanagalaksen Log I-III
Q: Du har lavet en sci-fantasy trilogi, der foregår langt ude i fremtiden og langt væk fra Jorden. Hvorfor var det nødvendigt at opfinde en hel galakse med 193 befolkede planeter for at fortælle din historie?

A: Jeg følte, at jeg blev nødt til at skabe et stort univers med plads til en historie med mange lag. I de tre bøger ville jeg gerne både kunne dykke ned i hovedpersonernes indre og gøre dem troværdige og interessante og også lade dem indgå i en spændende og dramatisk handling – og samtidigt skulle der også være plads til mere eksistentielle lag, der stiller store spørgsmål som ”hvad gør os egentlig til mennesker?” og ”hvad er sand styrke?”.

Q: Hvem er din hovedperson, Saga Sølvisdatter?

A: Saga Sølvisdatter er en cirka 17-årig pige fra en af de mindste planeter i Forbundet. Hun er både tænksom og frygtsom og ser bestemt ikke sig selv som en heltinde, der skal redde verden. I begyndelsen er hun meget i tvivl om, hvorvidt hun kan leve op til sine egne og andres forventninger, og hun oplever modgang og sorger, som er tæt på at knække hende. Samtidigt lærer hun også sig selv bedre at kende undervejs – og hun møder kærligheden et sted, hun ikke lige havde regnet med at møde den.

Q: Hvorfor hedder de tre bøger lige præcis Styrke, Tillid og Forbund?

A: De tre ord har naturligvis noget med handlingen at gøre, men det er også begreber og værdier, der har optaget mig meget i arbejdet med Karanagalaksen. Styrke og sårbarhed bliver ofte set som modsætninger, men er de egentlig det? Tillid kan både være tillid til sig selv og til andre, og det er noget af det, der forbinder os til andre. Og når vi kan indgå i forbindelser med andre, bliver vi til mere, end vi er hver for sig. Hovedkaraktererne erfarer noget om fællesskab, og hvad de kan udrette sammen. På den måde er min trilogi nok ”anti-dystopisk”.

Uddrag
Det er så konklusionen: Selv efter at have set mit materiale, og selv efter alt det, jeg gik igennem sidst, tror de ikke helt på mig. Sandheden i alt, hvad jeg sagde dengang, blev bekræftet af folk med Skelne-Styrke. Og alligevel tvivler de nu! Hvis jeg ikke stadig var døsig efter hypnosøvnen, ville jeg være rasende. På en måde burde Cirklens svar dog nok berolige mig, for intet tyder på, at planeten er blevet angrebet, eller at Kaptajnerne foretager sig noget unormalt. Men jeg har jo ikke det fulde billede overhovedet. Jeg ved ikke, hvad Kaptajnerne kan have sendt af meddelelser. Måske har Cirklen endda hørt fra din far, Illarion, en eller anden falsk forklaring som sidst? Måske er det ham, der forhindrer dig i at sende beskeder til mig? Jeg aner jo ingenting. Lige nu kan jeg ikke fatte, hvorfor jeg skal sidde her, mig, Saga, en ung pige fra en af de mindste planeter i Forbundet målt i land og befolkning, og så har jeg fået ansvaret for så meget! Hvordan skulle jeg kunne have overblik over alt det her, hvordan skulle jeg kunne redde hele galaksen?! Det er jo umuligt, jeg kæmper mod en iskold overmagt, der hele tiden er ved at slå mig ihjel. Folk, der kan myrde i koldt blod, folk, som ikke viger tilbage for andres lidelse og som aldrig tvivler eller overvejer, om de gør det rigtige. Hvordan skulle jeg kunne gøre en forskel? Måske kan jeg lige så godt give op?