Mørkebarnet

Mørkebarnet og Lysbarnet bor hos Far og Mor. Men forældrene vil ikke have Mørkebarnet ind i huset, for hun er trodsig og besværlig og forstyrrer den glade idyl. Rasende over deres afvisning vækker Mørkebarnet alle nattens monstre og inviterer dem indenfor – parat til at tage kampen op og skræmme livet af Lysbarnet for at få hendes plads …

Mørkebarnet er noget så usædvanligt som en poetisk børnegyser skrevet som sonetkrans. Det er jeg ret sikker på, at ingen i Danmark har fundet på før. Hvad er så en sonetkrans? I følge Aschehougs Leksikon er det en kunstfærdig cyklus på 15 sonetter, af hvilke 2.-14. sonet gentager den foregåendes slutlinje som begyndelseslinje, mens den første sonets begyndelseslinje er identisk med den 14’s slutlinje. Den afsluttende 15. sonet, “mestersonetten”, forener alle 14 begyndelseslinjer i den rækkefølge de forekommer. Inger Christensens Sommerfugledalen (1991) er nok det kendteste danske eksempel på en sonetkrans – og det er også det værk, der har inspireret mig til formen. Jeg har dog lagt meget vægt på at bruge mundrette formuleringer og nutidige ord. Mørkebarnet er en tekst, som en femårig godt kan forstå.

Mørkebarnet er et værk med mange lag. Den har fra begyndelsen været tænkt som en billedbog, og jeg ville gerne fortælle en historie, der både havde noget at fortælle både sin lytter (barnet) og sin læser (den voksne). Barnet vil nok mere fokusere på det uhyggelige i forældrenes afvisning af det ene barn, mens den voksne kan se de mere symbolske lag.

Malene Reynolds Laugesen har illustreret, og jeg synes, hun har skabt en helt fantastisk verden omkring min tekst. Især er hun suveræn til at tegne monstre!

Mørkebarnet er en prisbelønnet bog. I 2007 modtog jeg Kulturministeritets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger for den. Den findes også som e-bog og som lydbog, hvor jeg har indtalt teksten.

Omtale
Modtagelsen af Mørkebarnet har gjort mig vældig glad, for det er en tekst, jeg arbejdede med i omkring ni år, og en historie, jeg virkelig gerne ville fortælle på den rigtige måde. Det var dejligt at se den færdige bog, og dejligt andre også kan lide mit arbejde. Her er, hvad nogle anmeldere skrev:

Cecilie Eken, en af de bedste danske rim-poeter for børn. (…) Teksten er dæmonisk, thrilleragtigt farlig og gysende. Og næsten ikke til at bære. De smukt svungne verselinjer står, som nævnt, i sitrende kontrast til indholdet. Teksten synger og gynger formfuldendt derudad, alt imens budskabet sniger sig ind. Emnet er ikke nyt: forældres ønske om børn, der hverken kræver eller forstyrrer for meget. Og så søskendejalousi – her med klare associationer til Kain og Abel. Tematikken er ligeledes den velkendte modsætning mellem lyst og mørkt, godt og ondt. Men måden at fremstille dette på er ny: en formfuldendt dæmoni. Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende

Forfatteren formår at få poesi og levende fortælling til at smelte sammen, og det er mange steder helt enkelt smukt. Skulle sonetkransens form afskrække nogen i al dens matematiske utilnærmelighed, er det kun at læse fortællingen højt. Så danser sproget afsted, og hårene rejser sig på armene.
–Karen Lise Søndergaard, Jyllandsposten

Cecilie Eken har skrevet en enestående, fascinerende, klog og modig billedbog, som der ikke går to på dusinet af. Den er udfordrende, indsigtsfuld og forløsende. Det er bare så flot!
–Bent Rasmussen, redaktør af “SKOLEBIBLIOTEKET”

Jeg kan ikke få armene ned over Cecilie Eken og Malene Reynolds Laugesens fantastiske sonetkrans Mørkebarnet. I 1997 modtog Cecilie Eken Kulturministeriets Børnebogspris (for Sikkas fortælling) – jeg foreslår at hun får den igen. (…) Mørkebarnet er et helstøbt mesterværk, et poetisk puslespil, som er lettilgængeligt og et fascinerende og frisk pust i dansk børnelitteratur.
–Zenia Johnsen, fortællingen.dk

Uddrag
Der bor to piger i en dejlig have
hvor solen skinner ned fra himlens blå
et sted hvor der er tusind ting at lave
og næsten ingenting man ikke må.

Her er en gynge og en rutschebane
et legehus og guldfisk i en sø
et klatretræ og otte høns med hane
en kat og en kanin der spiser hø.

Nu tror du nok at pigerne er glade
og plukker klokkeblomst og ærenpris
mens roser springer ud blandt grønne blade.

Tro om igen – for sorgen har besat
en krog af det der ligner paradis:
Den ene leger ensomt og forladt.