For evigt din

forevigtdin

Udgiver: Gyldendal Uddannelse

Udgivelsesår: 2011

Udgave: 1. udgave

Form: Hæftet

Gruppe:

For evigt din er en kortroman skrevet “på ryggen af” H.C. Andersens Snedronningen. Romanen indgår i Gyldendals serie Kontekst og Intertekst, som bl.a. også Hanne Kvist, Bent Haller og Louis Jensen har bidraget til. Der er altså tale om en bestillingsopgave, men også en roman, jeg vil fremhæve som anderledes end noget andet, jeg har skrevet. Den er nemlig fuldkommen realistisk. For evigt din fortæller historien om Ida, der ser tilbage på sin barndom og ungdom i 1970’erne/1980’erne, hvor barndomsvennen Kasper spiller en vigtig rolle. Som i H.C. Andersens eventyr mister Ida sin barndomsven og forsøger på at genfinde ham, men så hører lighederne med eventyret også op. For evigt din er en ungdomsroman, der indeholder helt traditionelle elementer som det at skulle blive ældre og forholde sig til venner, fester, forventninger og forelskelse. Den uskyld, der hos H.C. Andersens hovedperson, Gerda, spiller en stor og positiv rolle, er her blevet langt mere problematisk og uhåndterlig.

Omtale
For evigt din er blevet godt modtaget. Her er nogle af uddrag fra anmeldelser:

Cecilie Eken balancerer flot i sin inspiration og forholder sig på fin og tro vis til Snedronningen. Mini-romanen kan klart anbefales til brug i undervisningen. Et velskrevet og -disponeret værk.
–Rikke Skuldbøl Jakobsen, lektørudtalelse

Cecilie Ekens Din for evigt er både sprogligt, kompositorisk og sanseligt en virkelig fin lille roman. (…) Seriens romaner og forlæg kan læses som selvstændige værker. Og ’Din for evigt’ nødvendiggør bestemt sig selv.
–Christel Wiinblad, Politiken, 25. feb. 2012

(…) Cecilie Eken får en flot udfoldet og selvstændig fortælling ud af det, som det også sprogligt er en fornøjelse at læse.
–Eiler Jensen, Børn&Bøger nr. 3, 2012

Uddrag
Baren. Næste stop. Det gik ikke at hænge ud uden noget i hænderne. En stor flok ældre elever møvede sig forbi dem i modsat retning. Pludselig fik Ida et glimt af et ansigt, hun syntes, hun kendte. Lyst hår, den der mund, de der øjenbryn. Kunne det være ham? Hun havde ikke set ham i mange år, måske tog hun fejl. Han drejede hovedet væk i samme øjeblik. Nu trak Cathrine hende med videre. Hun fik et plastikgrus med øl stukket i hånden og skulle samtidigt finde penge frem fra den lille taske, der bumpede rundt på hendes hofte i sin lange rem.