Den Sorte Safir – Samlet udgave

cecilie_sortesafir_lille

Udgiver: Høst&søn

Udgivelsesår: 2013

Udgave: 1. udgave

Form: Indbundet

Gruppe:

Den Sorte Safir udkom oprindeligt i seks bind, der samlet blev belønnet med Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2008 (se motivering her). I 2013 udkom en samlet udgave af Den Sorte Safir bind 1 til 6.  Jeg er meget glad for dette, fordi serien er stadig populær og bliver læst af mange, men den var udsolgt fra forlaget Carlsen. Bogen indeholder ikke Claus Rye Schierbæks illustrationer, men teksten i bogen er den samme dramatiske historie om Aramiel og Sif og deres jagt på Den Sorte Safir.

Omtale
Den samlede udgave blev anmeldt 15. november 2013 i Weekendavisen af Emil Blichfeldt. Han skriver:

Aramiel er ved at blive oplært som guldsmed og lever et roligt liv. Men en dag kommer en pige ind i guldsmeden, og så er roen slut. Pigen Sif er fra völar-stammen og har magiske evner. Sif viser Aramiel en mærkelig kiste, som hun ikke kan åbne, og lokker ham til at hjælpe sig. Før Aramiel ved af det, er han og Sif blevet viklet ind i jagten på Den Sorte Safir, en magisk juvel, der gør ejeren lykkelig og rig. Jagten er en farlig rejse gennem en ørken med sol, sandstorme og ikke mindst med en hel røverbande på nakken.

Den Sorte Safir går hurtigt i gang og er en bog fyldt med spænding og action. Den har tidligere været udgivet som seks letlæste bøger, men her er den altså genudgivet i en samlet bog. Selvom bogen er let, er det en bog, der gnaver sig ind og lever videre, når man lægger den fra sig. Da min datter Helena havde læst bogen, drømte hun, at hun var formskifter som Sif.

Heldigvis har Cecilie Eken skrevet mange andre gode bøger, som man kan kaste sig over, når jagten på safiren er slut.