Juleeventyret Tante Stellas Hus er en julekalender-historie, der er udkommet som e-bog her i november – i god tid inden jul. Den indeholder 25 kapitler – 24 og en ekstra julegave – så man kan læse et kapitel op hver dag i december. Glædelig jul! Klik på link for at se mere og købe bogen.
Sidste bind – Karanagalaksen
Så er tredje og afsluttende bind af Karanagalaksen – Forbund – udkommet. Serien er en blanding af fantasy og science fiction for læsere fra ca. 13 år og opefter. Hovedpersonen Saga Sølvisdatter og hendes allierede forsøger at redde Forbundet fra fyrst Almaz’ fjendtlige magtovertagelse, men de er oppe mod stærke kræfter og kan ikke standse en krig. Se mere her (Log I) og her (Log II) og her (Log III).
Sølvblomst – 2. udgave
En af mine meget populære romaner for børn, Sølvblomst, har været udsolgt i et stykke tid, men er nu tilgængelig som e-bog med en flot nytegnet forside. Romanen er en 2. udgave, for jeg har rettet en lille smule i sproget nogle steder – og har fjernet et par stavefejl! Handlingen er dog den samme, og romanen foregår stadig i 2002, hvor børn ikke har mobiltelefoner og adgang til internettet, men bruger fastnettelefoner og kamaraer med gammeldags film. Det har været ret skægt at dykke ned i Sølvblomst univers og opdage, at noget har ændret sig meget på femten år – mens nogle andre elementer er tidsløse og stadigt helt aktuelle. Læs om Sølvblomst her.
V
V er titlen på min nyeste billedbog på vers, der udkom i oktober 2016. Ligesom min billedbog Mørkebarnet er den illustreret af Malene Reynolds Laugesen, der har lavet både mindre vignetter og en række smukke helsidesopslag. V er en historie om sorg, længsel og håb. En pige forlader barndommens trygge land i følgeskab med spøgelsesdrengen V for at finde sin far, der har forladt familien.
Siden sin udgivelse er V blevet meget positivt omtalt mange steder. Blandt andet anbefales den varmt til brug i danskundervisningen. Læs om den her.
Max Vero – det sidste togt
Serien om Max Vero er blevet afsluttet med et femte og sidste bind, Max Vero – det sidste togt. Der er sket meget med Max, siden vi mødte ham i første bind. Nu længes han bare efter, at krigen skal slutte og drømmer ikke længere store drømme om at være en helt i sit fly. Men hans venskab med darieren Naima sætter gang i begivenheder, der alligevel kræver, at han yder sit allerbedste. Hvor meget er han parat til at ofre for sit land og dem, han holder af? Læs mere om bogen her.
Max Vero – en vild plan
Så er fjerde bind i serien om Max Vero udkommet. I En vild plan sætter Max alt på spil for at redde Amir, der er blevet skudt ned af fjenden. Mere her