Den Sorte Safir – De Døde Bjerge (4)

De Døde Bjerge er fjerde bind i serien om Den Sorte Safir. Her følger vi Aramiel og Sif i deres forsøg på at komme over De Døde Bjerge.

Denne udgave er udsolgt fra forlaget.

Uddrag
Nogle gange når man ligger på grænsen til at falde i søvn, kan det ske, at det føles, som om noget rammer en. Det får en til at fare op. Ofte er det bare kroppen, der laver et slags spjæt med alle muskler. Man kigger sig forvirret omkring, men der er ingen grund til at vågne.

Nu syntes jeg også, jeg mærkede noget på min pande. Med et sæt slog jeg øjnene op. Desværre havde jeg al mulig grund til at vågne: Op ad mine arme kravlede de mest ulækre insekter, jeg nogensinde havde set. De lignede en blanding af kulsorte skorpioner og enorme kakerlakker. Forendens følehorn dirrede grådigt, mens bagendens giftbrod krummede sig parat til at blive jaget dybt i mit kød. Lige foran mig hang endnu flere og dinglede ned fra de lange mos-flager.

Panisk sprang jeg op og bakkede væk fra træet, mens jeg overvejede, hvordan jeg skulle få krybene fjernet. Jeg var ikke i tvivl om, at de dyr her havde været med til at give stedet dets navn. De måtte ikke stikke mig. Noget kravlede hen over min nakke. Små kradsende ben. Jeg stod ubevægelig. Ud af øjenkrogen så jeg, hvordan krybet bevægede sig fra nakken hen langs min skulder.

Nu kunne jeg ikke styre mig. Med en lynsnar, skrækslagen bevægelse rystede jeg mine arme og krængede vesten af. Jeg havde forventet at mærke et dødeligt prik et sted, men intet skete. Insekterne kriblede væk fra vesten og tilbage mod træet.

”Sif?!”
Først nu kom jeg i tanke om Sif, der stadig sad og sov op ad stammen. Hendes skuldre og arme var helt dækket af skorpion-insekter, der kravlede rundt mellem hinanden. Heldigvis rørte hun ikke på sig. Ellers havde de nok for længst stukket hende.
”Sif!”

Pinefuldt langsomt tvang hun sine øjne op.
”Hvad?”
”Sid stille!” hvæsede jeg. ”Rør dig ikke. Du er dækket af kryb!”
Jeg så, hvordan hendes øjne gled til den ene side og så til den anden. Et udtryk af rædsel og væmmelse bredte sig på hendes ansigt. En af skorpionerne gav sig til at klatre op ad hendes hår.
”Lad være med at bevæge dig,” var det eneste, jeg kunne finde på at sige.
Hvordan skulle jeg få fjernet alle de dyr, uden at bare en eneste stak hende?

Læserkommentarer
“Jeg synes, at Den Sorte Safir er god, fordi den er rigtig spændende og meget farlig. Det mest spændende sted var der, hvor Aramiel skulle klatre over et stykke af stien, der manglede på vejen mod safiren.” Noah, 3. klasse

“Det mest spændende sted var i bjergene, hvor Sif og Aramiel skulle over hængebroen.” Christine 3. klasse