Om Cecilie Eken
Jeg er født d. 16. februar 1970 på Frederiksberg, men jeg voksede op i Holte, en forstad til København. Der boede jeg, til jeg var elleve år, så flyttede jeg ind til selve København (Østerbro) sammen med min mor og mine to søstre, da mine forældre blev skilt. Fra 2003 bor jeg igen i Holte sammen med min mand Peter Heydenreich, som er tegner og har sit eget firma. Vi har tre børn: Linnea, født 1999, Adam, født 2001 og Alba, født 2007.
Jeg har skrevet stort set lige siden, jeg lærte alfabetet. Da jeg var otte år, havde jeg en lærer, der satte klassen i gang med at skrive rim og digte, og jeg elskede det og fortsatte med det i mange år. Jeg begyndte også ret tidligt at finde på historier og var så heldig at have mit eget private publikum i mine to mindre søstre.
Som 15-årig skrev jeg min første roman, en historie på ca. 70 sider, og allerede dengang vidste jeg, at jeg gerne være forfatter, når jeg blev voksen. Men jeg gik ret stille med den drøm – det føltes lidt farligt at sige den slags højt, for jeg var ikke sikker på, om jeg var god nok til at skrive. Efter gymnasiet læste jeg derfor sprog og økonomi på Handelshøjskolen (der i dag hedder Copenhagen Business Schoool, CBS) for at få en ”almindelig” uddannelse, og jeg forestillede mig, at jeg ville søge ind på Journalisthøjskolen bagefter og blive journalist. I mellemtiden kom jeg dog i gang med at skrive eventyrromanen Troldmandens Søn, og den ville Gyldendal gerne udgive, efter at jeg havde skrevet den igennem en gang. Jeg var 23 år, da jeg debuterede i 1993. På det tidspunkt havde jeg afsluttet min bachelorgrad i sporg og økonomi, så ja: jeg er faktisk civiløkonom. Den uddannelse har jeg nu aldrig rigtig brugt til noget. I stedet skrev jeg endnu en bog, Kongebarnet. Da den udkom i 1995 vidste jeg, at jeg hverken skulle være økonom eller journalist eller noget som helst andet end forfatter. Jeg begyndte at læse litteraturvidenskab på Københavns Universitet og satte mig så ellers ned og fortsatte med at skrive. Studierne holdt jeg op med efter nogle år, i stedet har jeg koncentreret mig om at skrive romaner, billedbøger, noveller og teaterstykker, og jeg synes, jeg har verdens bedste arbejde.
Priser m.m.
Kongebarnet på prisudvalgets æresliste ved uddelingen af Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 1995
Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 1997 for Sikkas Fortælling
Certificate of Honour for Writing fra IBBY (International Board on Books for Young People) for Sikkas Fortælling
Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 2007 for Mørkebarnet
Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2008 (se motivering her)
Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris 2008
3. præmie i Statens Kunstråds billedbogskonkurrence ‘Den illustrerede bog’ 2010 for bogværket Gemmebogen lavet i samarbejde med billedkunstner Rose Eken. Gemmebogen kan ses her.
Andenplads ved uddeling af Undervisningsmiddelprisen 2012 for bidrag til undervisningsmaterialet Ned i novellen
Det Danske Akademis børnelitterærepris Silas Prisen 2017 (tale og takketale her.)
Nomineret til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2019 med Styrke – Karanagalaksen Log I. Se mere her.
2020 Hæderslegat fra Søren Gyldendal Fonden
Natblomst nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2021
Natblomst nomineret til Orlaprisen 2022 i kategorien ‘Bedste handling – bogen jeg ikke kunne lægge fra mig’
Natblomst udvalgt til at være “White Raven 2022” af Internationale Jugendbibliotek i München, Tyskland, der modtager børne- og ungdomsbøger fra hele verden. Af disse udvælger de en gruppe på 200 bøger til deres særlige katalog og udstilling på bogmessen i Frankfurt.
Mit forfatterskab nomineret til ALMA-prisen, Astrid Lindgren Memorial Award, 2023
Omnias hus nomineret til Årets billedbog 2023 af København Kommunes Børnebiblioteker.
Mit forfatterskab nomineret til ALMA-prisen, Astrid Lindgren Memorial Award, 2024
Mit forfatterskab nomineret til ALMA-prisen, Astrid Lindgren Memorial Award, 2025
Et udvalg af artikler og interviews
Anna Poulsen: Mage-løse eventyr
Plys 11, 1997
En artikel om Troldmandens Søn og Kongebarnet
Cecilie Eken: Nogle overvejelser om fortæller og sprog i Sikkas fortælling
Dansk – Folkeskolefraktionens medlemsblad 2/00 september
En artikel om Sikkas fortælling skrevet af mig selv …
Nina Christensen: Den danske billedbog 1950-1999, Roskilde Universitetsforlag/Center for børnelitteratur, 2003, s. 308-318
Bent Rasmussen: Børne- og ungdomslitteratur, Portrætter af 14 danske forfattere, Bogforlaget Her&Nu, 2005, s. 22-28
Anna Poulsen: Om fantasy og godt og ondt i Cecilie Ekens forfatterskab,
BUM : børne og ungdoms-litteratur magasinet, Årg. 27, nr. 9 (2012) s. 99-112
En artikel hvor en hel del af mine fantasybøger omtales.
Anna Poulsen: “Men jeg findes” – 25-års jubilæum
BUM : børne og ungdoms-litteratur magasinet, Årg. 30, nr. 12 (2018) s. 19-22
En artikel om Styrke, Karanagalaksen, Log I – og omtale af mit 25-års forfatterjubilæum
Den hidtil grundigste gennemgang af mit forfatterskab kan findes i:
Torben Weinreich: Forfattere i nyere dansk børnelitteratur, Høst og søn, 2012
Se desuden links til interviews under ‘spørgsmål og svar’ her på hjemmesiden.
Anmeldelser
Der findes lektørudtalelser på alle mine bøger samt diverse anmeldelser. Spørg evt. på biblioteket.
Diverse
I 2021 blev jeg indvalgt som medlem af Det Danske Akademi, og jeg glæder mig over Akademiets invitation, ikke mindst fordi jeg er det første medlem, der udelukkende skriver børne- og ungdomslitteratur. “Det ser jeg som et udtryk for, at der blandt Akademiets medlemmer er et ønske om at markere en ny retning, hvor man også anerkender børne- og ungdomslitteraturen som en genre, der kan være af høj kunstnerisk værdi.” (citat fra Politiken)
I forbindelse med mine udgivelser på forlaget Gutkind blev jeg interviewet til deres format “Skriveværkstedet”, hvor jeg blev spurgt om rutiner, research og hvad der inspirerer dem. Gutkind har ikke længere en B&U-afdeling, så nu kan man i stedet læse interviwet her.
Skrivebordet
Velkommen til mit skrivebord! Kaffe, god chokolade, penne, notesbøger og post-it-sedler, og under skriveunderlaget en masse beskeder, fotos etc., jeg har samlet op gennem årene. Jeg arbejder bedst omgivet af ting, jeg holder af. Resten af bordet er også rimeligt rodet med bunker af bøger, manuskripter, lister og optegnelser af forskellig art.
Billedet her er taget, da jeg arbejdede med afslutningen af Natblomst. Når jeg når til de sidste faser i redigeringen, læser jeg bogen op for mig selv fra ende til anden, ofte flere gange. Det gør jeg for at teste replikkernes mundrethed, for at høre sætningernes musik – og ikke mindst for at lægge mærke til, hvilke ord jeg har en tendens til at gentage.
Især hvis et manuskript er blevet til over en længere periode, kan der dukke utilsigtede gentagelser op, som jeg simpelthen kan blive blind for. De ord, der er lidt rigeligt af, ryger på ‘LISTEN’ i notesbogen – den kan godt blive temmelig lang, som det fremgår af billedet – og så tjekker jeg simpelthen hele manuskriptet igennem for at se, hvor de ord dukker op. Hvis jeg synes, at et bestemt ord bliver brugt så meget, at det tynger sproget, skriver jeg om eller sletter.
Når jeg har taget ét ord, går jeg videre til det næste, og så gælder det selvfølgelig om ikke at bruge et af de ord, jeg allerede har gennemgået, når jeg laver nye omskrivninger. Der kommer fokus på hver sætning, hvert ord, nogle gange hver stavelse, og det er også nødvendigt, synes jeg, for ellers kan jeg ikke sige, at værket er gennemarbejdet og færdigt. Den her sidste rettelsesproces tager selvfølgelig noget tid, men jeg har ikke fundet nogen bedre metode endnu.
Og ja, selvom det er et uomgængeligt led i vejen hen mod det færdige værk for mig, kan jeg godt blive virkelig, virkelig træt af det undervejs – men så har jeg jo heldigvis kaffen og den gode chokolade!

“Jeg kan give min nysgerrighed frit løb og lave en slags undercover-research.”
Feltstudier og klassebamser
På dette billede passer klassebamsen på et udvalg af mine bøger, som er blevet læst i en 4. klasse, inden jeg kom forbi. Den opstilling tager jeg som et tegn på respekt, klassebamser har en særlig position!
Jeg er så heldig, at jeg ganske ofte får lov til at møde mine læsere i mange sammenhænge: foredrag, skriveværksteder, klassebesøg mm. Selvfølgelig bestræber jeg mig på, at alle deltagere får en god og inspirerende oplevelse, men ofte får jeg også selv meget ud af mine besøg – jeg kan nemlig give min nysgerrighed frit løb og lave en slags undercover-research. Hvordan taler eleverne i en almindelig folkeskoleklasse sammen, hvordan interagerer de? Hvordan ser de ud, hvordan går de klædt, og hvordan bevæger de sig? Hvad hænger på væggene i deres klasselokaler, hvad synes de, er vigtigt?
Ikke at jeg står med notesbogen fremme og skriver observationerne ned, jeg prøver at være ret diskret. Det er heller ikke sådan, at jeg bruger det, jeg oplever, 1:1 i mine bøger, så nogen ville kunne genkende sig selv i en af mine romaner. Mest af alt prøver jeg at lægge mærke til hundredvis af deltaljer, som jeg så kan trække på, når jeg sidder hjemme foran computeren. Først og fremmest handler det for mig om at have en fornemmelse af, hvad et barn/en ung i min målgruppe egentlig er lige her og nu, for min erfaring er, at det kan forandre sig over tid.
De følelser og problemstillinger, som børn og unge oplever, ændrer sig sådan set ikke, men deres erfaringsverden gør – deres fokus, viden, sprog, forestillinger om tilværelsen. Derfor giver det mening for mig at lave feltstudier ude i den virkelige verden, for jeg kan ikke bare trække på mine egne erfaringer fra en anden tid. Især hvis jeg skriver noget, der foregår ‘i virkeligheden’, som min nyeste roman, Natblomst, er den slags research nødvendig.

“Det er aldrig helt til at sige, hvornår de kreative overvejelser, der kører rundt i mit hoved, lige rammer noget guld.”
Der hvor guldet ligger gemt
Mit skriveværksted ligger mange steder, for en vigtig del af en skriveproces er jo idéudvikling og tanker om plot, karakterer, sammenhænge osv., og den slags kan foregå, hvor jeg nu lige har nogle minutters ro til at tænke. Jeg kan godt lide at befinde mig smukke steder som det på dette billede, som er af min lokale sø, hvor jeg har gået masser af ture og vendt og drejet mange ting i mine værker.
Jeg kunne nu også have vist et foto af Nørreport i myldretiden, for dér har jeg også oplevet at få gode idéer, bl.a. titlen til en hel romanserie engang. Det er aldrig helt til at sige, hvor de kreative overvejelser, der kører rundt i mit hoved, lige rammer noget guld – det kan dukke op alle vegne. Foran spejlet med tandbørsten i munden, i lænestolen med en bog i hånden, ved køledisken i supermarkedet.
I de perioder, hvor jeg arbejder med et værk, er jeg sådan set altid på arbejde. Dog vil jeg sige, at jeg har en præference for de mere stille steder omgivet af natur. Det er sjældent sådan, at jeg slæber min computer ud og sidder og skriver under et træ i længere tid, for jeg kan ærlig talt godt lide min kontorstol og mit hæve-sænkebord hjemme i arbejdsværelset, men jeg oplever, at jeg ude i naturen kan falde ind i en tilstand af ro og nærvær, der åbner op for inspirationen på en særlig måde.
Det handler som regel ikke om research, hvor jeg bruger noget udefra til det, jeg skriver på – der er snarere tale om, at verden, landskabet omkring mig giver plads og stilhed til at lytte indad og opfange spæde historier, formuleringer, tanker om tema og nødvendighed. Og jeg er så heldig, at der ligger en grøn verden lige ude for mit vindue, så jeg behøver ikke engang at gå så langt: jeg har f.eks. fundet på et par gode plottwists til et drama i en fjern galakse lige ude i min egen have med en graveske i hånden.

Cecilie Eken om et liv med litteratur
14. september 2023
“Jeg har nok fået lidt flere rynker og lidt færre forudfattede forestillinger om, hvad det hele går ud på”
30 år som forfatter, 30 spørgsmål om et liv med litteratur.
Det lyder enkelt, men er det ikke for Cecilie Eken. For forfatteren, der har skrevet i et væld af genrer og beriget generationer af børn og unge med læseoplevelser for livet og åbnet deres øjne for verdens nuancer, hader det kategoriske. Alligevel har hun indvilget i at lege med …
Hvad var din yndlingsbog som barn?
Jeg husker det som, at der var mange. Halfdans ABC, HC. Andersen, Elsa Beskow, Dr. Suess, Richard Scarry m.fl.
Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?
Nok fra ca. ni-ti år, da jeg forstod, at det var et job – at man ikke skulle være for længst afdød som fx HCA.
Hvilken forfatter har lært dig mest?
Et umuligt spørgsmål at svare på, jeg samler alt muligt op alle mulige steder.
Hvad er det bedste skriveråd, du har fået?
Jeg har det svært med ‘bedste’ og ‘yndlings’ etc., jeg stritter imod at skulle vælge noget fremfor andet, men et godt skriveråd har for mig været at bruge ‘hurtigskrivning’, dvs. ukritisk, non-stop-skrivning til at idégenerere.
Hvorfor skrive til børn og unge og ikke til voksne?
Hvorfor skrive til voksne og ikke til børn og unge? Potentialet for leg og kreativitet er klart større, synes jeg …
Yndlingsord?
Du giver mig et helt sprog, hvilket svarer til at modtage jordens mest vidunderlige æske med chokolade, og så må jeg kun vælge et stykke?! Helt ærligt!
Hvor skriver du bedst?
Et roligt sted med udsigt til den levende grønne verden.
Hvad gør du for at blive inspireret?
Lever og læser.
Blyant eller computer?
Begge dele.
Beskriv dig selv som forfatter med tre ord?
Spørg en anden.
“De fleste af hovedkaraktererne i mine romaner har nok nogle elementer, der minder om mig”
Hvilken karakter fra dine bøger minder mest om dig selv?
De fleste af hovedkaraktererne i mine romaner har nok nogle elementer, der minder om mig.
Hvad er det pæneste, nogen nogensinde har sagt om en af dine bøger?
Det er dejligt, når andre siger noget pænt om mine bøger – men det kan ikke rigtigt rangordnes, synes jeg. Derudover er jeg meget mere optaget af, hvad de evt. kan betyde for læseren.
For eksempel gjorde det stort indtryk på mig, da en lærer fortalte mig om en 9-10-årig pige i dyb mistrivsel og med svær familiebaggrund, der hver dag i en periode bad om at få Mørkebarnet læst højt i sin særlige støttetid væk fra klassen. Den slags rører mig nok endnu mere end pæne ord.
Du har skrevet i mange genrer og former – digte, romaner, billedbøger, serier. Hvilket format føler du dig mest hjemme i?
Dem alle. Historien vælger formen.
Er der en genre, du går i en stor bue uden om som læser?
Gysere.
Hvad ville du gerne have været, hvis ikke du var blevet forfatter?
Astronaut.
Hvilken af dine bøger betyder mest for dig?
Og hvilket af mine børn betyder mest for mig? Ha, jeg nægter at svare! De betyder alle sammen noget.
Hvordan har du ændret dig som forfatter over årene?
Jeg har nok fået lidt flere rynker og lidt færre forudfattede forestillinger om, hvad det hele går ud på.
Hvilken fiktiv karakter ville du ønske, at du kunne spise en middag med?
Igen: Hvorfor kun én? Jeg vil da ikke have middag, men en kæmpe fest for alle mulige, hvor Galadriel danser med Mr. Darcy og Den Lille Havfrue svømmer i poolen sammen med Ronja Røverdatter og … (digt selv videre).
Hvordan har du det med anmeldelser?
Fint nok.
Hvornår læser du?
Når jeg kan komme til det, bare ikke ved sengetid.
“At skrive historier og digte er min måde at være i dialog med livet og verden og andre mennesker på”
Hvordan ser din bogreol ud?
Øh, den er fuld af bøger … som regel nogle, jeg kan lide eller tænker, jeg kan bruge som inspiration eller til research. Bøger, jeg tænker, jeg ikke vil læse/genlæse/læse højt for nogen, prøver jeg at sende videre i verden.
Hvilken bog ligger på dit natbord?
Som regel ingen. Jeg kan ikke læse i sengen, jeg falder i søvn.
Hvad har været din største læseoplevelse i år?
Ursula K. le Guin: The dispossessed
Hvilken bog ville du ønske, du havde skrevet?
Den, jeg pt er i gang med – så kunne jeg komme videre til den næste, som jeg bliver ved med at gå og få gode idéer til …
Hvad er det mest interessante, du har lært fra en bog?
At både den menneskelige forestillingsverden og denne levende planet, vi bor på, er så mangfoldig, at der hele tiden er noget nyt at lære.
Hvordan finder du inspiration til nye læseoplevelser?
Jeg læser bl.a. Gutkinds nyhedsbrev.
Har du et yndlingscitat fra en bog, et digt, eller måske et ord?
Som sagt: Jeg har det svært med ‘yndlings-valg’, men jeg kan godt lide dette citat af Stefan Zweig fra Die Welt von Gestern (Verden af i går):
“Nur wer früh seine Seele weit auszuspannen gelernt, vermag später die ganze Welt in sich zu fassen.” (Kun den, som tidligt har lært at give sin sjæl evne til at favne vidt, formår senere at slutte den hele verden i sig.) Tag lige den, danske folkeskole: Ind med noget mere vidtfavnende!
Hvilket råd vil du give forældre, der gerne vil have deres børn til at læse mere?
Sæt dig ned foran dit barn med en bog og læs selv. Monkey see, monkey do. Og skab hyggelige højtlæsningsstunder, hvor I deler en historie. Børn skal have en emotionel, kropslig erfaring af, at det er rart at læse, rationelle argumenter duer ikke. Hvis dit barn er en dreng, og du selv er en kvinde, så prøv at skaffe en mandlig rollemodel som (op)læser.
Fuldend sætningen: En verden uden bøger …
En verden uden bøger og historier i en eller anden form er sandsynligvis en verden uden menneskeligt sprog.
Du har skrevet bøger i 30 år nu. Hvad får dig til at blive ved?
At skrive historier og digte er min måde at være i dialog med livet og verden og andre mennesker på. Jeg vil gerne fortsætte den samtale længe endnu, den virker meningsfuld.