Velkommen til min hjemmeside

Her kan du læse mere om mig, mine bøger for børn og unge og få oplysninger om foredrag og skriveværksteder.

Hvis du vil have fat i mig angående et spørgsmål, et forfatterbesøg eller et skriveværksted, er du altid velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen nederst på siden eller via denne e-mail. Hvis det er en længere forespørgsel, kan du med fordel bruge mail.

Mht. støtte til foredrag: Jeg er en del af Kunstfondens Levende litteraturmøder-kataloget (se mere om puljen her), dvs. at skoler, biblioteker og andre kan søge om støtte til foredrag i denne pulje. Der gives prioritet til forfattere i kataloget.

Du kan også følge mere med i, hvad jeg går og laver på min officielle Facebook-side her. Jeg er også på Instagram. Der skriver jeg lidt mere om mit dag til dag-arbejde og viser, hvad jeg oplever rundt omkring, når jeg er ude at holde foredrag og undervise eller andet – eller fortæller om andet, der lige optager mig her og nu.

ornament-p11.gif

Kommende arrangementer

Her i efteråret skal jeg holde foredrag rundt omkring i landet og også være med til at kåre vinderen af den forrygende landsdækkende konkurrence 500 ord i forbindelse med ALBUS-festivalen til november på Dokk1 i Aarhus. Desuden glæder jeg mig til at komme ud og holde nogle 2-timers workshops for dansklærere om kreativ skrivning som inspiration til danskundervisningen. Jeg vil gerne slå et slag for, at der kommer mere kreativitet og leg ind i arbejdet med dansk i folkeskolen!

Jeg skal også lave et huskunstnerprojekt på en skole i København, hvor 7. klasser skal arbejde med universskabelse – det bliver sjovt!

D. 20. november holder jeg oplæg på konferencen Mellemtrinnet læser i Viborg. Se her.

Jeg er begyndt at lave aftaler om skolebesøg og andre projekter i foråret 2025 og glæder mig til at komme ud og fortælle om mine bøger, både de nye og gamle.

ornament-p11.gif

Særlige nyheder

Jeg har noget nyt på trapperne – udkommer november 2024. Mere om det, når vi nærmer os.

16. oktober 2024 blev det offentliggjort, at jeg er blevet nomineret til ALMA-prisen 2025 (som en ud af 265 indstillede). En kæmpe glæde og ære! Og så er det oven i købet tredje år i træk, for jeg blev også nomineret både i 2023 og 2024. Prisen (Astrid Lindgren Memorial Award) er indstiftet af den svenske regering og er en af de største børnelitteraturpriser i verden. Prisen uddeles 1. april 2025. Se evt. mere her.

I 2023 havde jeg 30-årsjubilæum som forfatter. Det har jeg fejret med både med reception på forlaget og med udgivelsen af en ny billedbog, Omnias hus, udkom i april. Se mere om bogen på forlagets hjemmeside eller her. I lektørudtalelsen står der blandt andet: “Man får et rødglødende, varmt hjerte af at læse denne smukke billedbog. Den har et godt budskab, et flot, poetisk sprog og de fineste, detaljerige tegninger.” Dejligt med den positive modtagelse! 

27. oktober 2022 udkom min seneste roman, Max Vero – venner i krig! Der er tale om en opdateret og gennemredigeret udgave af min serie om Max Vero samlet i ét bind med en flot forside tegnet af Emil Landgren. Jeg har arbejdet med både handling og sprog, og der er flere helt nyskrevne scener i denne version. Aldersgruppen er 10 år og op, og de får med Max Vero – Venner i krig, som er den nye titel, en hæsblæsende actionhistorie, der samtidigt tager fat på det tunge emne, som krig er. Du kan læse mere om bogen her og på forlagets hjemmeside.

 

Fra mit arbejdsbord

Lige nu arbejder jeg både på et romanprojekt og på en tekst på vers. Endnu er det for tidligt til, at jeg kan sige mere …

 

ornament-p11.gif

Udsolgte bøger

Nogle af mine ældre titler, Valravnen, Kongebarnet og Troldmandens søn, er udsolgt fra forlaget, men fås som e-bøger. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du søger en bestemt (fysisk) bog, som du ikke kan skaffe. Måske kan jeg hjælpe.

Angående kopiering fra min hjemmeside

Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.